Til mor og far/værge

Til dig som forældre/værge, svarer vi her på nogle ting, som man tit undre sig over.
Du kan yderligere læse mere under de andre punkter, her står fx økonomi-delen, hvor meget tid man bruger osv.

Først og fremmest, skal barnet (vores kommende garder) være 7 år for at kunne starte i Garden, vi har lige nu børn og unge imellem 7 og 25 år. Primær aldersgruppe er fra 7 til 12 år.

Man kan starte på tromme eller fløjte, og man starter på grundskolen, hvor man lærer noder, og lærer sit instrument. Man får enten ene undervisning eller gruppe undervisning, afhænger af instrumentet. Man behøver IKKE noder eller spille et instrument i forvejen, det skal vi nok lærer barnet.

Når dit barn (vores garder) kan spille 3 melodier uden noder, og har fået godkendt dette med sin instruktør, så skal barnet til prøve. Hvis prøven bestås, må den NU spillende garder spille med på arrangementerne.
Det skal vi nok give meget mere info omkring, når den tid er.

Udover at spille, så lærer barnet (vores garder) også at gå i takt, kunne højre- og venstre om kommandoer, stå i ret og stå i rør. Når man kan alt dette, og har været med på arrangementerne, så kan man få sin uniform. Dette beslutter Daglig Leder hvornår sker. Der kan gå få måneder og der kan også gå nogle år. Det kommer an på så meget, men det er vigtigt, at man øver hjemme. BÅDE på sit instrument og sin eksercits.

Inden barnet får uniform, vil han/hun være med på alle Gardens arrangementer i træningsdragt, barnet er jo en del af Garden + det er mega fedt at komme ud og vise hvad man kan (også selvom det ikke er så meget, når man lige er begyndt)

Garderlivet er noget helt særligt og enten er man til det, eller også er man ikke. Men man får godt nok meget med i bagagen, når man er garder. Tjek dette punkt, for at læse mere om hvad Garden giver til børn og unge.

Sidst men ikke mindst, så gør vi utrolig meget af, at dit barn er tryg og glad. Vi tolerere ikke mobning, og vi har et helt unik fællesskab på tværs af instrumenter, køn, alder og baggrund. Du/I kan altid hive fat i den daglige leder, hvis I har spørgsmål eller lige vil have en snak.

Vi glæder os til at byde jer velkomne i RUDS-VEDBY GARDEN
 
 
 
Ruds-Vedby Garden | Postadresse Kalundborgvej 45, 4291 Ruds Vedby  | Tlf.: 23429143